Spring over hovedmenu

Monitorering og resultatkrav

Vi modtager løbende spørgsmål til Flere skal med 3-indsatsen. Derfor har vi lavet en FAQ, hvor du kan få svar på de centrale spørgsmål. Vi opdaterer løbende siden, når der kommer nyt. På denne side finder du spørgsmål og svar om monitorering og resultatkrav.

  • Resultatkravet opgøres i en given måned i løbet af projektperioden. Det opgøres ved at se på, hvor mange borgere, der har været berørt af lønnede timer og uddannelse i en måned.

    For at tælle med i opgørelsen skal  borgeren have været berørt af lønnede timer eller uddannelse i løbet af måneden. Borgeren behøver således ikke at have været i lønnede timer eller uddannelse hele måneden.

    Borgere der er gået direkte fra lønnede timer og til et fleksjob tæller også positivt med i opgørelsen.

  • Resultatkravet opgøres i en given måned i løbet af projektperioden. Det opgøres ved at se på, hvor mange borgere, der har været berørt af lønnede timer og uddannelse i en måned.

    Borgere der går direkte fra lønnede timer og i fleksjob tæller ligeledes positivt med i resultatkravet.

    Der gælder to resultatkrav afhængigt af, om kommunerne har medvirket i Flere Skal Med 2.

    • Kommuner der har deltaget i Flere Skal Med 2:
      • Resultatkrav 1: 17 pct. af kommunens indsatsgruppe er kommet i løntimer eller uddannelse i en pågældende måned.
      • Resultatkrav 2: 22 pct. af kommunens indsatsgruppe er kommet i løntimer eller uddannelse i en pågældende måned.
    • Kommuner der ikke har deltaget i Flere Skal Med 2:
      • Resultatkrav 1: 15 pct. af kommunens indsatsgruppe er kommet i løntimer eller uddannelse i en pågældende måned.
      • Resultatkrav 2: 20 pct. af kommunens indsatsgruppe er kommet i løntimer eller uddannelse i en pågældende måned. 
  • Borgerne vil tælle positivt med i resultatkravet, hvis de 1) opnår ordinære løntimer eller 2) kommer i ordinær uddannelse.

    Borgere, der går direkte fra lønnede timer til fleksjob, tæller ligeledes positivt med i resultatopgørelsen. Dette opgøres automatisk i STAR’s datakørsel, hvormed kommunerne fortsat skal give borgere en gruppe 2 markering, hvis de vurderes som værende i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

  • Borgere tæller positivt med i resultatkravet, når de indgår i indsatsgruppen og opnår enten uddannelse eller ordinære løntimer. Med udgangspunkt i erfaringer fra Flere Skal Med 2 vil borgerne derudover tælle positivt med, hvis de går direkte fra lønnede timer til fleksjob. Konkret opgøres det ved, at borgeren automatisk tæller positivt med i resultatkravet, hvis vedkommende forud for fleksjobbet har haft lønnede timer i løbet af indeværende eller forrige måned.

    Denne praksis har ingen betydning for måden, hvorpå kommunerne skal anvende persongruppemarkeringerne. Det betyder, at borgere, der vurderes i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, forsat skal have en gruppe 2 markering, mens gruppe 2 markeringen skal fastholdes, når borgeren er overgået til fleksjob.

  • Nej, løntilskud tæller ikke med i opgørelsen af lønnede timer, da der måles på ustøttet beskæftigelse. Derfor tæller løntilskud heller ikke positivt med i opfyldelsen af resultatkravet.

  • Nej, borgere med persongruppemarkering ’Rehab (Gr.2)’ tæller ikke med i opgørelsen for resultatkravet. Hvis en borger har ordinære løntimer og samtidig har en gruppe 2 markering, vil de derfor ikke tælle positivt med i resultatkravet.

    I nogle tilfælde kan det være relevant for kommunen at afslutte borgerens gruppe 2 markering. Det kan eksempelvis være, hvis det efter et rehab-møde vurderes, at borgeren alligevel ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I dette tilfælde kan gruppe 2 markeringen fjernes, så borgeren igen indgår i indsatsgruppen og dermed vil tælle positivt med i resultatkravet, hvis vedkommende har ordinære løntimer.

  • Borgere i indsatsgruppen, som overgår til selvforsørgelse/ingen ydelse, vil fortsat indgå i monitoreringen, men de tæller ikke positivt med i resultatkravet, da de sidestilles med borgere på ydelse.

  • Nej, borgere, der opnår lønnede timer via socialt frikort, tæller ikke med i resultatopgørelsen.

    Af lovbemærkninger til lov om socialt frikort står der angivet:

    ”Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om forsøg med socialt frikort som følge af skattefritagelsen ikke skal indberettes til indkomstregistret.”

    Det er således udgangspunktet, at virksomhederne ikke indberetter løn til indkomstregistret, hvorfor det betyder, at det umiddelbart ikke er muligt at tælle timerne med, der er optjent via socialt frikort. Opgørelse af resultatkravet i Flere skal med 3 baseres på data fra E-indkomst og da indkomst i forbindelse med socialt frikort ikke registreres i indkomstregisteret, tæller det ikke med i resultatkravet og opgørelsen af de lønnede timer.

  • Ja, borgere, der er i jobrotation, vil tælle positivt med i opgørelsen af resultatkravet, da de modtager en indkomst.

  • Nej, hvis borgeren fraflytter kommunen, udgår borgeren fra kommunens målgruppe og vil således ikke længere indgå i opgørelsen af kommunens resultatkrav.

  • Uddannelse tæller positivt med resultatkravet, såfremt der er tale om en SU-berettiget uddannelse.

    Voksenlærlinge tæller positivt med i opgørelsen af resultatkravet i deres bopælskommune, da de får en indkomst i form af løn eller SU.

  • Ja, i det tilfælde en borger er kommet i ordinært job, vil vedkommende tælle positivt med i opgørelsen af resultatkravene, så længe borgeren forbliver i job. En borger udgår alene af projektet ved fraflytning, dødsfald eller folkepension. En borger kan derfor godt fortsætte i projektet, selvom vedkommendes sag er lukket i kommunen.

Sidst opdateret: 22-05-2023