Spring over hovedmenu

Frontrunner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udvalgt de kommuner, som i 2019 skal afprøve indsatsmodellen for Flere skal med 2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har modtaget i alt 29 kvalificerede ansøgninger til Frontrunner-projektet Flere skal med 2. Styrelsen har udvalgt følgende kommuner til at deltage i projektet:

  • Frederikshavn
  • Nordfyns
  • Ringkøbing-Skjern
  • Hedensted
  • Roskilde
  • Holbæk
  • Struer
  • Thisted
  • Ishøj/Vallensbæk
  • Vejle
  • Faxe
  • Horsens
  • Holstebro
  • Jammerbugt
  • Odsherred

Formålet med Flere skal med 2 er at udbrede indsatsmodellen for Flere skal med. Indsatsmodellen består af en håndholdt og individuel indsats med fokus på ordinære løntimer til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

Det nye i Flere skal med 2 er:
Indsatsmodellen for Flere skal med suppleres med en tværfaglig ’step-up”, som iværksættes, hvis det gode match mellem den ledige og virksomhed trækker ud.
Indsatsmodellen udbredes til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

I første omgang igangsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Flere skal med 2 som et etårigt Frontrunner-projekt. Projektet har til formål at afprøve den justerede indsatsmodel og derigennem bidrage med viden og erfaringer til at tilpasse hovedprojektet Flere skal med 2, som alle kommuner får mulighed for at søge.

Styrelsen sætter stor pris på den store interesse, der har været fra kommunerne. Det er meget positivt, at mange jobcentre allerede arbejder med at udbrede Flere skal med-indsatsen til hele målgruppen af aktivitetsparate, og at så mange kommuner ønsker at gøre sig erfaringer med den justerede indsatsmodel. Der vil gennem hele projektperioden være stor fokus på at opsamle de deltagende kommuners erfaringer med den justerede indsatsmodel og ”step-up”-indsatsen, som skal bruges til at tilpasse hovedprojektet Flere skal med 2.

Alle kommuner får mulighed for at søge hovedprojektet for Flere skal med 2, som bliver annonceret på styrelsens puljeside i løbet af 2019.

Læs mere om Frontrunner-projektet:

Pulje for Frontrunner-projekt - Flere skal med II (nyt vindue)

Sidst opdateret: 13-05-2019